Årtusindetopmødet blev afholdt i New York fra den 6.-8. september 2000 med deltagelse af i alt 176 af verdens ledere - herunder 100 statschefer og 48 regeringschefer. Internationalt kaldes topmødet for Millennium-topmødet.
Initiativet til topmødet kom fra generalsekretæren kort efter hans tiltræden i 1997. Formålet med topmødet var dobbelt: Dels på højeste politiske niveau at sætte fokus på de værdier, der skal ligge til grund for FN’s håndtering af udfordringerne i det 21. århundrede. Dels at forny medlemslandenes engagement i FN.
Generalsekretæren fremlagde i marts 2000 en rapport: "We the Peoples" som oplæg til topmødet. Rapporten omhandler FN’s rolle i det 21. århundrede, som også blev topmødets overordnede tema.
Topmødet var en succesÅrtusindetopmødet må betegnes som en succes. Ikke tidligere har så mange af verdens ledere været samlet på et sted i 2-3 dage. I centrum for begivenheden stod FN. FN-pagtens formål og principper blev genbekræftet, og generalsekretæren fik bred opbakning til de værdier, han havde opregnet som grundlaget for FN’s håndtering af udfordringerne i det 21. århundrede: Frihed, lighed og solidaritet, tolerance, ikke-brug af vold, respekt for naturen samt det fælles ansvar for fred og sikkerhed, og som også er nedfældet i sluterklæringen.
Mødet mundede ud i Årtusinderklæringen, som blev vedtaget med konsensus på topmødets sidste dag. Set med danske øjne fremtræder erklæringen som et robust, om end ikke progressivt, dokument. Der er særlig grund til at glæde sig over den centrale placering, som menneskerettighederne har fået som grundlag for en retfærdig og varig fred.
Der er på samme vis grund til at være tilfreds med, at erklæringen fastslår, at medlemsstaterne ikke vil sky nogen indsats for at fremme demokrati og retsstatsprincipper.
Årtusindeerklæringen skal føres ud i livetÅrtusindetopmødet er en af de vigtigste begivenheder i FN i mange år, og der arbejdes fortsat med udmøntningen af sluterklæringen fra topmødet.
Dette gælder både på det sikkerhedspolitiske område, på det økonomiske og sociale område samt på reformområdet. Målet er at fastholde topmødet som den politisk ramme om FN's samlede aktiviteter.
2015 Målene er udarbejdet på baggrund af Årtusindeerklæringen.
I september 2001 udsendte generalsekretæren en rapport om opfølgningen på Årtusindeerklæringen med titlen "Road map towards the implementation of the United Nations Millennium Declaration".
Behov for politisk viljeI rapportens indledning anføres, at de fleste af målene fra Årtusindeerklæringen ikke er nye, men udledt af de globale konferencer fra 1990'erne. Det vigtige er imidlertid at finde en samlet tilgang og en koordineret strategi for implementeringen af målene over en bred front.
Det understreges samtidig, at der ikke nu er behov for yderligere tekniske studier mv. Der er brug for politisk vilje til at gennemføre de allerede fastlagte og forpligtende mål.
Der peges særligt på behovet for yderligere ressourcer. Uden yderligere ressourcer kan ingen af målene fra Årtusindeerklæringen opfyldes.
Road Map sætter konkrete målRoad Map omfatter 56 korte og relativt præcist formulerede hovedmål (goal) med en tilhørende tekstdel, hvori bl.a. indikatorer for målopfyldelsen angives. Det er forventningen, at Road Map i en vis grad vil "sætte dagsordenen" for FN's virksomhed i de kommende år.
Road Map forudses behandlet i årlige "fremskridtsrapporter" fra FN's generalsekretær til Generalforsamlingen, hvor der for hvert år vil blive tale om fokus på et særligt tema.
Mere videnLæs Årtusindeerklæringen Læs om Årtusindetopmødet
