De første syv mål forpligter hovedsageligt udviklingslandene til at sikre, at målene indarbejdes i de nationale fattigdoms-strategier og finanslove.
Det ottende 2015 Mål forpligter primært de industrialiserede lande til at etablere et globalt partnerskab - herunder skal de industrialiserede lande bidrage til målene virkeliggøres gennem finansiel og teknisk bistand.
Et globalt partnerskab betyder særligt, at de industrialiserede lande:
I september 2003 offentliggjorde Danmark en rapport, der beskriver den danske indsats for at nå Mål 8. Danmark var det første land i verden, der udarbejdede en sådan rapport.
Børn i landsbyen Nabu i Ghana går ikke i skole, fordi der ikke er nogen lærere i området.
Fattigdom er vigtigstMål 8 rapporten om den danske indsats tegner et positivt, men nuanceret billede af den danske indsats for at nå mål.
Siden 1978 har Danmark givet mere i udviklingsbistand end FN's mål på 0,7 pct. af BNI. I 2003 var bistandsprocenten på 0,84 pct., og bistandsprocenten skal også fremover være blandt de højeste i verden.
For Danmark er den største udfordring derfor at sikre, at bistanden effektivt og kvalificeret bidrager til at mindske verdens fattigdom.
Dansk bistand er allerede meget orienteret mod fattigdom. Mere end 50 pct. af bistanden gives til de mindst udviklede lande - det er mere end noget andet donorland. Den danske bistand er koncentreret om få lande og gives primært til 15 programsamarbejdslande, der hører til blandt verdens fattigste lande.
Marked i Wangdue, Bhutan- Det tager bønderne flere dage til fods at nå frem til markedet for at sælge deres afgrøder.
På vej mod mål 8Udover den høje danske bistandsprocent og det danske fokus på fattigdom, bidrager Danmark på andre områder.
Det er af stor betydning for kvaliteten og effektiviteten, hvordan bistanden ydes. Danmark tilsluttede sig i 2003 Rom-erklæringen, der siger, at man skal respektere udviklingslandenes prioriteringer, og at donorlandene skal harmonisere indsatsen.
På baggrund af det årelange bistandssamarbejde med Zambia er Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, England og Irland i gang med at harmonisere bistanden til landet. Initiativet skal gøre Zambia til et pilotland.
Danmark eftergiver gældDanmark har givet fattige og højtforgældede udviklingslande tilsagn om, at al officiel gæld til Danmark eftergives.
Bistanden skal principielt ikke være bundet til indkøb af varer eller tjenesteydelser i donorlandet. Som et skridt i den retning har Danmark derfor meddelt, at reglerne i EU’s udbudsdirektiver bliver anvendt fra 1. januar 2004.
Danmark støtter, at udviklingslandene bliver en del af det internationale handelssamarbejde. I den forbindelse er den internationale landbrugsstøtte et stort problem. Danmark arbejder aktivt for at fjerne eller mindske hindringerne, så de fattigste lande sikres de største reduktioner i toldsatserne overalt i verden.
Danmark fokuserer på 2015 MåleneMed strategien ”En verden til forskel” har regeringen sat fokus på 2015 Målene i dansk udviklingspolitik. Dermed styrkes indsatsen for at nå 2015 Målene, og dermed bidrager Danmark også til at nå de syv første 2015 mål. Det sker særligt ved:
Global Monitoring Report 2009 World Bank(PDF)Global Development Report - World Bank 2008 (PDF)
Millennium Development Goals - Progress Report by Denmark 2006 (PDF) 2015 målene - Statusrapport for Danmark 2005 (PDF) 2015 målene - Statusrapport for Danmark 2004 (PDF) Sikkerhed, vækst - udvikling - Regeringens prioriteter for dansk udviklingspolitik 2005 - 2009 (PDF) En verden til forskel - Regeringens bud på nye prioriteter for dansk udviklingsbistand 2004 - 2008 (PDF)