Fra sin lænestol diskuterer høvding John Nabila dagens udfordringer med gæsterne på gulvet. Indimellem når de også det større håb: At høvdingen kan bringe det bedste fra den moderne verden i hovedstaden til undersåtterne i Kpasenkpe. Udvikling, med andre ord. Det store spring fremefter, som alle drømmer om – og som verdens ledere i 2000 lovede hinanden at gennemføre med de såkaldte 2015 Mål.
Høvding Nabila behøver kun sit letforståelige kropssprog for at introducere sig selv, da vi ruller op foran hans bolig i landsbyen Kpasenkpe. Ord er overflødige. Hans imponerende fysik, indpakket i en vildtvoksende kjortel, er rigeligt til at besætte det meste af den topersoners sofa, som hans tjenere har slæbt udenfor. De samme tjeneres knælende tiltale af chefen udraderer enhver rest af tvivl om mandens magt over Kpasenkpe og omliggende landsbyer. »Her opfattes høvdingen som omdrejningspunktet for alt liv,« siger Nabila selv.
Men Nabilas fotokopierede CV fortæller, at han trods sine rødder i et af Ghanas mindst udviklede landdistrikter også har et andet liv. Som professor i geografi på universitetet i hovedstaden Accra underviser han studerende, der behandler ham med noget mindre respekt. »De siger bare: »Good morning, Sir« and whatnot.«
Nogle uger vil man finde Nabila på en stille villavej med farve-tv og rindende vand i Accras universitetskvarter. I andre uger møder en snes af Nabilas underhøvdinge hver dag op for at hilse ham godmorgen i den lave firlængede bygning i Kpasenkpe, der lokalt omtales som »The Palace«.
Kpasenke og 2015 Målene2015 Målene sigter direkte på at gøre det nemmere at gennemføre det personlige forhindringsløb, der udgør et liv i Kpasenkpe: Man vil øge chancen for, at mødre overlever fødslen. At spædbørn slipper for at dø af diarré, fordi afføring er løbet i drikkevandet. At skolebørn får en uddannelse, også selv om de er af hunkøn. At alle navigerer uden om dødsfælder som aids, malaria og tuberkulose. Og endelig skal målet om bæredygtigt miljø sikre, at også næste generation har træer til brænde og marker, der ikke er udpint.
