Derfor var ideen om at bruge en rejseguide som skabelon for en bog om udvikling og fattigdom så indlysende. U-landenes udvikling er et emne, hvis skriftlige kilder traditionelt beskriver en ganske deprimerende virkelighed. Tal og tabeller om aidsofre og hungersramte er ikke lystlæsning, og derfor når vi ofte ikke længere end til overskrifterne.I denne bog fortæller vi om en anden virkelighed. Udgangspunktet er, at udvikling er mulig, også for de fattigste. Rejsen ud af fattigdom og desperation foregår hver eneste dag og begynder hos de mennesker med drømme og drivkraft, der optræder i denne bog.Vores guide på denne rejse er den optimisme, der blev udtrykt på FN’s generalforsamling i 2000 og senere nedfældet som de såkaldte 2015 Mål for udvikling. Disse otte globale mål handler om at forbedre livet for de fattigste på en række afgørende punkter som uddannelse, sundhed og ligestilling. Forsøgene på at opfylde de fleste af målene starter med det enkelte menneske. Det samme gør denne bog. Den fortæller den store historie gennem de små eksempler, ofte fra landsbyen eller storbyens slum.Metoden har sine oplagte begrænsninger. Den mest indlysende er den geografiske. Trods afstikkere til Asien og Latinamerika foregår meget af bogen i Afrika, verdens fattigste kontinent, hvor problemerne med at nå de otte 2015 Mål er størst. Men selv om scenen ofte er afrikansk, er problematikken global. Udviklingslande er ikke passive bistandsklienter. De er ofte sprudlende, unge nationer, der insisterer på, at de selv kan gøre det lidt bedre. Måske gennem handel, måske gennem vækst på hjemmemarkederne, måske gennem et teknologisk spring fremefter. Undervejs i denne proces kan bistand være et af bidragene. Men både den fattige og den rige verden er for fuld fart på vej ud af den vildfarelse, at hjælp udefra i sig selv kan være basis for udvikling.Samtidig er det dog blevet stadig mere indlysende, at udvikling af de fattigste lande også er i de rige landes interesse. De seneste års terrorangreb i vestlige hovedstæder har mindet om, at efterretningstjenester og pigtråd ikke altid kan beskytte verden mod den galopperende utilfredshed, der næres af arrogance og ulighed.Det anede vi nok. Det nye er, at de fattige også har fået mere viden. Satellit-tv og mobiltelefoner er overalt på kloden hastigt ved at gøre fattige mennesker lige så oplyste som de frustrerede østeuropæere, der for 16 år siden væltede Berlin-muren i deres jagt på demokrati og udvikling.Ingen har noget håb om, at 2015 Målene alene vil skabe lighed. Og da disse linier blev skrevet i begyndelsen af 2006, skulle verden tage sig alvorligt sammen for overhovedet at nå dem. Men meget kan endnu ændres, hvis de rige lande er parat til at udnytte de historiske muligheder i en verden, der aldrig har været mere velhavende.Det handler om at udnytte den magi i grænselandet mellem desperation og fremskridt, som allerede eksisterer og er det vigtigste indhold i denne guidebog.God tur.
