FNs seneste statusrapport om 2015 målene (2009) tegner et noget dystert billede af status for opfyldelsen af målene. Af rapporten fremgår det, at der er en risiko for, at de otte udviklingsmål ikke vil kunne nås i 2015 som følge af den globale økonomiske krise. Rapporten viser tillige, at de seneste 10 års fremskridt i kampen mod fattigdom og hungersnød risikerer at gå tabt, idet udviklingen er stagneret og i nogle tilfælde decideret negativ. Mere specifikt peger undersøgelser i retning af, at mellem 55-90 millioner mennesker yderligere vil ende i ekstrem fattigdom og at hungersnød er stigende først og fremmest p.g.a. stigende fødevarepriser.
Rapporten påpeger dog også de bemærkelsesværdige fremskridt, som mange regioner og lande opnåede inden den økonomiske krise ramte i 2008, og det understreges, at det fortsat er muligt at nå 2015 målene. En engelsk udgave af FNs 2009 Statusrapport kan findes her