Årsberetningen for 2009 er bygget op omkring 2015-målene og indeholder følgende elementer:
• Årsberetningen fokuserer på resultaterne i det danske udviklingssamarbejde, hvor bistanden gør konkret nytte og er med til at skabe bedre levevilkår for millioner af mennesker. • Årsberetningen informerer om den danske indsats indenfor menneskerettigheder og demokrati, fred og stabilitet samt privatsektordrevet økonomisk vækst og beskæftigelse. Herudover indgår en kort gennemgang af hvert af de 15 danske programsamarbejdslande og Afghanistan, beretningen fra udvalget for Blandede Kreditter, samt en oversigt over sager, hvor der har været mistanke om svindel og korruption med dansk udviklingsbistand. • I den elektroniske udgave af årsberetningen kan man se en række korte videofilm om den danske støtte til privatsektordrevet økonomisk vækst i Tanzania, der er den største modtager af dansk udviklingsbistand. • For de læsere, der vil ned i detaljen, kan der fortsættes i Projekt- og Programorienteringen (PPO) 2009. PPO’en er et søgbart katalog over dansk-støttede programmer og projekter uanset bevillingsstørrelse. Danida's Årsberetning 2009 kan findes her